Frida Paustian
Frida Paustian er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus. Frida har været vidt omkring og udover mange års arbejde for filmselskaber som Nordisk Film, Zentropa, Wibroe Duckert og Partners, Kunde og Co. som blandt andet produktionsleder og researcher på flere spillefilm og TV-serier, har hun arbejdet som digital redaktør på hos Aller Media. Derudover har hun rejst en del i hele verden, skabt og solgt en mindre onlinevirksomhed, samt været Head of Marketing i et softwarefirma. Frida har researchet og skrevet alle ACTs i Act-on-it.dk og er i gang med at udvikle et nyt digitalt lydprodukt til Folkeskolen. Fridas passion er forståelse, fordi hun mener, at når vi tager os tiden til at skabe forståelse, så lægges der et fundament, som sikre, at vi skaber værdifulde og motiverende projekter – sammen.
Thomas Milton
Thomas Milton er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og har arbejdet med teater i de seneste 30 år. Han startede i 1990 med eget stand-up show på Café Dins og har siden været skuespiller på utallige scener i Danmark fra Det Kgl. Teater til Café Teatret. Thomas Milton debuterede som instruktør i 2002 og har siden 2006 været en fast del af Rumlerikkerne, der kommunikerer sundhed til børn i alderen 3-10 år. I 2014 startede han Act-on-it. der med historie fortælling - fakta og fiktion - er med til at få budskaber ud til det relevante publikum. Thomas medvirker i Don´t smoke , D:R:U:G:S og @lkohol.
Kim Dambæk
Kim Dambæk er opvokset i Sydamerika, Fjernøsten og Europa, han er student fra Herlufsholm Kostskole og uddannet sceneinstruktør fra Drama Centre, London. Kim har mange års erfaring med produktioner af drama og opera ved nationalteatre og scener i Danmark, Norge, Sverige, England, Irland og Skotland. Han har iscenesat prisvindende forestillinger og arbejder også som dokumentar filminstruktør og underviser ved teaterskoler. Kim er desuden uddannet psykoterapeut fra Vedfelt Instituttet og elsker at forske i grænserne for teatrets kunst med samfundets sociale liv, som fx med Act-On-It. Han er tidligere formand for Foreningen af Danske Sceneinstruktører.